Henrik Ibsens skrifter

De ansér mig visst for meget utaknemmelig, og har al grund til det, når jeg lige til idag ikke har sendt Dem og ​ Deres mand et takkens ord for ​al udvist venlighed under mit ophold i Stockholm og heller ikke besvaret ​nytårskortet. – Men en endeløs række af forretninger har lige siden min hjemkomst lagt beslag på min arbejdstid og forledet mig til at opsætte enhver privat og personlig brevskrivning. – Tro imidlertid ikke at De og de øvrige venner i Sverig ​nogen eneste dag har været ude af mine tanker. Vær forvisset om at jeg altid skal erkende at jeg ikke ejer lysere

Faksimile

og kærere erindringer at leve på, end dem jeg bragte med fra Stockholm. – Der er kun én omstændighed, som for mig kaster skygge over mindet om de glade dage deroppe. Og det er at jeg ​ikke fik hilse på og tale med fru Limnell, ikke fik se Lyran igen! Men det var mig jo den gang en umulighed at rejse did ud da jeg på forhånd for hele tiden var bunden til ​staden ved andre løfter og forpligtelser. Jeg beder Dem hilse hende på det hjerteligste fra mig. Ligeledes friherrinde Adlersparre, som jeg desværre heller ikke fik se. Og endelig selskabet ​«Heimdal», der beredte mig så megen glæde og ære, og hvis indbydelseskort jeg fremdeles har liggende på mit bord – Og så, med en bøn til Dem og professor Retzius om at bevare mig i venlig erindring, tegner jeg mig